Kreative indendørs børneaktiviteter

Kreative indendørs børneaktiviteter 14. marts 2020Leave a comment

Når man af den ene eller den anden årsag skal være indendøre, kan det være dejligt at have nogle kreative børneaktiviteter ved hånden. Det kan gøre det mere overskueligt og mindre stressende for forælderen, og dermed give mere overskud til barnet og samværet.

Overordnet stimulerer kreativ leg fantasi, sanser, planlægning, fin-og grovmotorik (f.eks. greb og kalibrering), og kreativ tænkning. Derudover kan aktiviteterne give jer et forspring med julegaverne.

Er du nervøs for at legene sviner for meget, så brug en voksdug på bordet eller et stræklagen mellem to stole på gulvet.

Male

Brug både pensler og fingermaling. Fingermalingen er god for den taktile bearbejdning. Penslerne er gode til at træne greb. Hvis man mangler maling, kan jeg anbefale mærket Økonorm, som laver børnevenlige (kemi og sikkerhed) redskaber.

Tegne

Skift mellem forskellige tegneredskaber for at ramme dit barns Nærmeste Udviklingszone og at variere greb og muskelstyrke. Hvis man står og mangler farver, kan jeg endnu engang anbefale Økonorm.

Modellervoks

Dette kan man enten lave selv eller købe. Hvis man ikke kan overskue at lave det selv, kan jeg, ligesom ved tegne- og maleredskaber anbefale mærket Økonorm. Modellervoks er også et oplagt redskab at bruge ifm. konstruktionslege.

Hjemmevideo

Kreative børneaktiviteter kan være mange ting. En lidt anderledes, men stadig kreativ, aktivitet, er at optage hjemmevideoer. I kan enten spille skuespil, lege eller bare filme jeres samvær, og herefter enten klippe den sjovt sammen eller lade den være uredigeret. Det er et super fint samtaleemne efterfølgende, og et rigtig hyggeligt minde.

Kollager/klippe-klistre

Brug avisklip, gavepapir, papirrester, sølvpapir, fjer, naturting eller hvad I ellers har til at lave en kollage. Brug evt. papirlim fra Økonorm, da denne ikke indeholder skadelige tilsætningsstoffer.

Sansekasse

Tag kasser/æsker og fyld dem op med forskellige tørvarer (f.eks. ris, bønner, kikærter mv). Du kan enten blande materialerne i kasserne, eller bruge en slags materiale til hver kasse. Gem noget legetøj, f.eks. legedyr, i kasserne og lad dit barn finde dem. Det understøtter taktil diskriminering, finmotorik, greb, og taktil- og muskelledsansen. Lad barnets fantasi styre den retning legen tager.

Trylledej

Trylledej er perfekt, da det virkelig stimulerer finmotorikken, samarbejde mellem hænder, muskelstyrke, kognitive funktioner og taktil bearbejdning. Derudover kan de let bruges som gaver, efter de selvfølgelig er bagt og eventuelt malet. Jeg har fundet to opskrifter på trylledej på petula.dk som man kan få gratis.

Håndaftryk på klude og håndklæder

Brug klude og håndklæder til at lave malingaftryk af dine børns hænder og fødder. Læg et stykke pap under stoffet, mal med tekstilfarve på hænder eller fødder og lav derefter aftryk af det. Udsmyk eventuelt yderligere med de her tekstilfarver fra Økonorm.

Spørgsmål og mere inspiration

Jeg håber, du blev inspireret til kreative indendørs børneaktiviteter. Hvis du søger mere information om børn, den sansemotoriske udvikling, redskaber, indretning og sansestimulation, kan du følge mig på Instagram. Har du spørgsmål, kan du kontakte mig her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag spændende blogindlæg, videotutorials og familievenlige opskrifter i din indbakke