Adfærdsregulering – top down vs. bottom up

Adfærdsregulering – top down vs. bottom up 25. oktober 2019Leave a comment

Jeg bryder mig egentlig ikke om ordet adfærdsregulering, fordi det peger på, at der er noget i vejen med et barns adfærd, og at det er barnets bevidste valg at opføre sig sådan. Dog kan det være nødvendigt at kigge på barnets adfærd, hvis denne skaber problemer for barnets livskvalitet.

Kommunikationsstrategier til adfærdsregulering

Når det kommer til sanseintegrative vanskeligheder, er det ikke barnets valg at opføre sig på en bestemt måde. Det er kroppen, der forsøger at selvregulere, for at nervesystemet kan komme i sensorisk balance. Der er forskellige måder, man kan kommunikere med sit barn på. Den verbale og visuelle, som henvender sig til den tænkende del af hjernen (top-down), og den kropslige og sansende (bottom-up). Begge kommunikationsstrategier, skal have sin plads, men det kan være relevant at overveje, hvornår den ene bruges frem for den anden.

Når et barn er i følelsernes vold og forsøger at selvregulere, nytter det ikke noget at bruge det, der betegnes som en top-down regulering. Top-down regulering henvender sig til den frontale og tænkende del af hjernen, hvilket først er færdigudviklet omkring 23 år. Derimod kan en bottom-up regulering hjælpe barnet til at komme i balance, og lære det hensigtsmæssige måder at selvregulere på, og dermed ikke regulere gennem problematisk adfærd. En bottom-up regulering er en kropslig og sansende tilgang, som henvender sig direkte til hjernestammen og dermed ikke skal igennem den tænkende del af hjernen først.

Lad mig give et meget forenklet eksempel:

Case

Mikkel er 6 år gammel. Han er startet i skole, men får tit skældud af læreren. Mikkel kan nemlig ikke sidde stille i undervisningen. Han farer rundt og piller ved ting, selvom læreren igen og igen beder ham holde op. Det er frustrerende for de andre elever, for læreren og ikke mindst for Mikkel. Han gør det nemlig ikke, fordi han vil være på tværs. Desværre ender det tit med, han får skæld ud for ikke at opføre sig ordentligt. Hans adfærd er forstyrrende for klassen, men ofte er han ikke engang bevidst om, at noget af hans krop er i bevægelse.

Forklaring på Mikkels adfærd

Mikkel har høj tolerance for proprioceptiv sansestimulation, hvilket betyder at han har brug for at få stimuleret denne sans, for at have kropslig ro og grounding. Hvis sansen er understimuleret, vil Mikkel være i stressende alarmberedskab, fordi han ikke har en god fornemmelse af sin krop. Det er af denne grund at Mikkel ubevidst forsøger at få sine sensoriske behov opfyldt. Han forsøger at mærke sin krop og komme i balance.

Top-down: den bevidste adfærdsregulering

Top-down regulering er sproglig eller visuel regulering. Gennem samtale eller formaninger, vil man forsøge at ændre barnets adfærd. Når man forsøger at regulere adfærd, som er bygget på sensoriske udfordringer, vil en top-down regulering ikke fungere. Det er fordi, at

  1. Et barn med motorisk uro på grund af sanseintegrative vanskeligheder har en stresset krop, hvilket gør det svært at fokusere på, hvad der bliver sagt.
  2. Man med verbal regulering henvender sig til den øverste del af hjernen og frontallapperne, som har at gøre med tænkning og kognitive funktioner. Beskeden skal sendes fra denne del af hjernen og ned til hjernestammen, som regulerer vågenhedsniveau (arousal) og har at gøre med sansning og det autonome nervesystem.

Effekten af top-down regulering kræver bevidsthed, og er ofte kortvarig, og et barn, der ikke er i sensorisk balance vil hurtigt genoptage samme adfærd, uden nødvendigvis at være bevidst om dette. Det vil føre til endnu en irettesættelse, som fører til endnu en osv. osv. På den måde kan barnet hurtigt få en negativ opfattelse af sig selv, som, desværre, kan vare ved resten af livet, hvis den ikke korrigeres.

Top-down tilgange er bestemt ikke ubrugelige. Top-down kan bruges til at tale en situation igennem, når kroppen er i en rolig balance. Herigennem kan top-down regulering bruges til at skærpe bevidstheden omkring hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig adfærd.

Bottom-up: den kropslige adfærdsregulering

Ved bottom-up regulering kigger man på barnets behov, og søger at opfylde det, frem for at irettesætte adfærden. Bottom-up regulering hjælper barnet med at få opfyldt sine sensoriske behov, så kroppen kommer i balance. Denne form for regulering henvender sig direkte til hjernestammen gennem sensoriske input, og skal altså ikke forbi den tænkende del af hjernen først. På den måde vil kroppen få sine behov opfyldt, og barnet vil ikke længere opleve et behov for at igangsætte uhensigtsmæssig selvregulering.

Eksempler på bottom-up strategier til Mikkel

I Mikkels tilfælde vil det f.eks. være at give ham proprioceptiv stimulation gennem redskaber, som han kan bruge i undervisningen, og inkorperere sansepauser for hele klassen (så Mikkel ikke er ekskluderet fra gruppen). Vær opmærksom på, at disse sansepauser skal være varierende, så hele klassen kan være med, selvom de har forskellige sensoriske behov. Derudover kan det være en god idé ved sansepauser for flere personer, at fokusere på stimulering af muskel-ledsansen (den proprioceptive sans), da denne ikke kan overstimuleres og hjælper til grounding. De andre sanser vil automatisk blive stimuleret en smule gennem proprioceptive lege.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål angående adfærdsregulering, er du velkommen til at kontakte mig her

Kilder:

Hart, S. (2009) Den følsomme hjerne. Hans Reitzels Forlag

Nissen, C. (2016) Sansemotorik og sampil. Dansk Psykologisk Forlag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag spændende blogindlæg, videotutorials og familievenlige opskrifter i din indbakke