Balancesansen

Balancesansen kaldes også den vestibulære sans og labyrintsansen. Sansen fungerer via receptorer i det indre øre, som registrerer hovedets bevægelser ift. tyngdekraften, og hjælper til rum-retningsfornemmelse (højre, venstre, op, ned), kontrol af balance og øjne. Det er en sans, der arbejder tæt sammen med den visuelle sans, og som er meget relevant for vores kropsfornemmelse og interageren i verden. Den fortæller os bl.a. om, om vi er i bevægelse, hvilken retning og fart vi bevæger os i, og hjælper os med at stabilisere fixpunktet for øje- og hovedbevægelser. Sidstnævnte er et meget vigtigt element for skoleregie, da det betyder at vi kan læse og skrive uden ordene hopper rundt på papiret.

Balancesansen er en af de sanser, der betegnes primærsans, og som jeg betegner en grundsans, da den er meget relevant for vores kropsfornemmelse. Den er meget vigtig for vores forhold til tyngdekraften, sikkerhed, overlevelse, vågenhed og opmærksomhed.

Hvis der pludseligt opstår balancemæssige problematikker, skal en læge kontaktes, da det kan skyldes sygdom, der berører det indre øre.

Balancesansens udvikling

Sansen er den første sans, der dannes i fosterstadiet, og den stimuleres hos fosteret gennem moderens bevægelser under svangerskabet. Hvis moderen bevæger sig meget under graviditeten, bliver balancesansen og sansebearbejdningen positivt udviklet. Derimod vil balancesansen hos en sengeliggende mor være underudviklet ved fødslen. Det samme gælder ved en præmatur fødsel, hvor balancesansen har behov for efterfølgende modning for at undgå lav bevægelsestolerance.

Stimulering af balancesansen

Balancesansen stimuleres hver gang hovedet er i bevægelse, hvilket vil sige stort set altid. Den kan let overstimuleres, hvilket f.eks. kendetegner sig ved kvalme på en køretur. Hvis man har en lav tolerance for stimulering af balancesansen kan man hurtigt blive overstimuleret, hvilket kan skabe stort ubehag og store vanskeligheder i livet. Lige så vigtigt det er ikke at overstimulere balancesansen, lige så vigtigt er det at stimulere den, så hjernen får den vestibulære næring, den har brug for. Det hjælper til en sund udvikling af hjernen og sansebearbejdning, og mindsker risikoen for problematikker med rod i over- eller understimulering.

Lad være med at dreje, snurre eller svinge et barn voldsomt eller i et fast antal minutter. Dette anbefales undertiden af personer, der henviser til dr. Ayres’ teorier, uden at have forstået dem. (Ayres)

Det er ikke hensigtsmæssigt at give dit barn sensorisk stimulation, der kan være for overvældende og skabe ubehag. Derfor skal man ALTID tilpasse de sensoriske aktiviteter/lege til det enkelte barns Nærmeste UdviklingsZone, og være MEGET opmærksom på overstimulering. F.eks vil jeg aldrig lave et fast program, før jeg har mødt barnet. Programmet skal ALTID tilpasses den enkelte, og skal f.eks ikke nødvendigvis indeholde koldbøtter eller andre vilde snurrelege. Det kommer helt an på barnets toleranceniveau og sensoriske behov.

Tilpasning af stimulationen

Balancesansens 3 planer

Balancesansen kan og skal stimuleres på 3 planer: vertikal, diagonalt og horisontalt. Stimulering på de forskellige planer, har forskellig effekt på barnet, og det er vigtigt at stimulere alle tre planer, så sansen og sansebearbejdningen fungerer hensigtsmæssigt.

Dit barns Nærmeste Udviklingszone (NUZo)

Aflæs dit barns signaler og skru op og ned ift. disse, så du tilpasser aktiviteterne til dit barns Nærmeste UdviklingsZone. Det er en måde, hvorpå du møder dit barn hvor det er, hvilket er grobund for en positiv udvikling.

Over- og understimulering af balancesansen

Tegn på overstimulering

Tegn på overstimulering kan være flere eller enkeltstående, og kan komme med det samme eller i timerne efter. Vores sensoriske tolerance er med til at afgøre hvor meget og hvilke aktiviteter, vi har gavn af. Personer med en lav tolerance oplever hurtigere overstimulering end dem, der har en høj tolerance.

  • Øjne der flakker
  • Kvalme
  • Ud af kroppen følelse
  • Ubehag
  • Irritation i timerne efter
  • Gråd

Tegn på understimulering

En sansesøgende adfærd, hvor bevægelse er målet, kan ofte pege på at balancesansen er understimuleret. Den sansesøgende adfærd peger på, at hjernen har brug for flere sensoriske input, end den har modtaget. Ligesom overstimulering og lav tolerance kan ses på et barns adfærd, kan understimulering og høj tolerance også ses på adfærden. Det er f.eks. ved:

  • Motorisk uro – behov for at grounde og mærke kroppen
  • Søgen efter forskellig bevægelse
  • Nydelse ved bevægelseslege (gynge, koldbøtter, snurreture m.m)

Tip til grounding efter stimulering af balancesansen

Når man er sensitiv overfor bevægelse, kan man få det dårligt efter at have stimuleret balancesansen. Rund derfor legen af med dybe tryk (følesansen) og “tung” leg (den proprioceptive sans), da dette kan hjælpe kroppen til at samle sig og grounde efter stimulering af balancesansen. Det kan f.eks gøres ved lege der inkluderer at

  • Kravle
  • Gynge
  • Slå koldbøtter
  • Rulle

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til sansestimulation, den sansemotoriske udvikling, eller stimulering af balancesansen, er du velkommen til at kontakte mig her

Kilder:

Ayres, J., A. (2017) Sanseintegration hos Børn. Hans Reitzels Forlag

Nissen, Connie (2016) Sansemotorik og Samspil – Forstå børn der er svære at forstå. Dansk Psykologisk Forlag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag spændende blogindlæg, videotutorials og familievenlige opskrifter i din indbakke