Den proprioceptive sans

Den proprioceptive sans 1. oktober 2019Leave a comment

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen og kinæstesisansen. Det er en primærsans, og en af de sanser, som jeg betegner som en grundsans. Med grundsans mener jeg en af de sanser, som er meget vigtig for vores kropsfornemmelse og væren i verden.

Den proprioceptive sans betydning for vores kropsfornemmelse

Den proprioceptive sans fortæller os om hvilken position vores krop er i. Den sidder i alle muskler, sener og led, og leder sanseinput op til hjernen gennem nervesystemet. Stimulationen af den proprioceptive sans udvikler sansen, og starter allerede i fosterstadiet når fosteret bevæger arme og ben. Det er altså vigtigt at være opmærksom på eventuelle komplikationer vedrørende denne sans, hvis ens barn er fortidligt født.

Funktion

Sansen er yderst vigtig for vores interageren med omverdenen og vores kropslige ro. Den proprioceptive sans hjælper os til at bestemme muskelspænding, kontrollerer bevægelse og opretholde kropsholdning. Disse informationer gives i samarbejde med balancesansen og følesansen.

Behov for stimulering af den proprioceptive sans

Ens behov og tolerance for proprioceptiv stimulation er individuel. Når man har proprioceptive vanskeligheder, kan det give problemer at deltage i dagligdagsaktiviteter. Det hænger sammen med at kroppen ikke er i sensorisk balance, hvilket føles ubehageligt. Der vil derfor være en naturlig søgen efter bestemte sensoriske inputs. De søger stimulationen for at få en idé om hvor deres krop befinder sig i rummet, samtidig med at de har svært ved at styre og positionere deres krop hensigtsmæssigt. Det ses f.eks. ved kluntet opførsel, ukoordinerede bevægelser, kropslig uro og brug af for stor muskelkraft.

Sansesøgende (høj sensorisk tolerance)

En sansesøgende adfærd kommer når en grundsans (primærsans) er understimuleret. Når stimuleringen af en sans ikke passer til ens behov, vil man ubevidst søge eller undgå stimulationen for at føle sig i balance. Børn med en høj tolerance (et stort behov) for proprioceptive input vil altså søge stimulering af denne sans for at selvregulere. Det kan f.eks. ses ved at børn

  • Går på tæer
  • Løber meget og ikke kan stoppe
  • Banker og slår i ting
  • Skriver for hårdt
  • Leger voldsomt
  • Elsker stramt tøj
  • Kaster med ting
  • Tygger og bider

Kluntede bevægelser

Nedsat evne til at koordinere bevægelser og svækket kropsbevidsthed, kan resultere i at en person har svært ved at udføre normale daglige aktiviteter som at gå på trapper og cykle, og/eller virker klodsede i deres bevægelser (støder ind i folk og ting).

Lav tonus

Lav tonus eller kropsholdning kan pege på et øget behov for proprioceptiv stimulation. Det kan f.eks. være hvis barnet har stor tendens til at hænge i kroppen, hae vægtbalance på et ben, lægger hovedet på bordet, støtter sig op af noget m.m.

OBS: Ovenstående beskrivelse af proprioceptive vanskeligheder er ikke ment som et grundlag for at “diagnosticere”/sætte i bokse, og er ikke et sort/hvidt billede. Det er eksempler på sansemæssige udfordringer for at dele viden om sansernes betydning for vores adfærd. Hvis du har mistanke om sansemæssige udfordringer kan du kontakte en læge eller ergoterapeut for at få udarbejdet en sensorisk profil.

Stimulering af den proprioceptive sans giver kropslig balance

I modsætning til balancesansen, kan den proprioceptive sans IKKE overstimuleres. Det betyder, at har du et barn, som viser nogle tegn på motorisk ubalance, kropslig uro eller sansesøgende proprioceptiv adfærd, kan du trygt arrangere en masse lege med proprioceptiv stimulation. Det kan nemlig hjælpe dit barn med at finde en rolig, kropslig balance, forbedre dem motorisk, og give mental og kropsligt overskud til at lære.

Aktiviteter/lege

Den proprioceptive stimulation gives hver gang, kroppen (muskler og led) bevæger sig. Derfor skal man tænke bevægelse ind i legen, når man vil give proprioceptiv stimulation. Bevægelserne må gerne have lidt tyngde, så sansen rigtigt bliver stimuleret gennem tunge input. Det kan f.eks. være ved at lege i et boldbad, at slå til puder, skubbe “tunge” ting, kravle, sparke til puder eller balloner, og give store, tætte knus. Hvis du vil have mere inspiration, har jeg samlet et bud på 3 rolige aftenlege til børn og børneyoga, som også stimulerer proprioceptivt.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til noget omkring proprioceptiv stimulation, sansesystemet, sanseintegration og tilpasning, er du velkommen til at kontakte mig her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag spændende blogindlæg, videotutorials og familievenlige opskrifter i din indbakke