Det sensitive nervesystem

Der er ingen nervesystemer, som er identiske, og vi oplever alle sanseindtryk på forskellige måder. Det gælder både det som føles behageligt og ubehageligt, og der kan altså være en stor margen inden for den normalen. Når man taler om det sensitive nervesystem, er det et nervesystem, som er ekstra følsomt overfor sensorisk påvirkning, altså påvirkning af sanserne. Det sensitive nervesystem beskrives ofte som sanseskyhed, sensorisk intolerance eller særligt sensitive. Når det enkelte nervesystem sensoriske tolerance ikke imødekommes, kan det påvirke livskvaliteten i større eller mindre grad.

Hvad er det sensitive nervesystem?

Sansesky eller sensorisk intolerance er det man kalder en modulationsforstyrrelse, der betyder, at kroppens evne til at optage, bearbejde og reagere hensigtsmæssigt på sanseindtryk er forstyrret. Ved sanseskyhed opleves sanseindtryk så ubehagelige, at kroppen går i fight or flight for at komme væk fra situationen. Det betyder, at der er en direkte respons på bestemte, ubehagelige sanseindtryk, hvilket gør at personen vil ud af den pågældende situation hurtigst muligt. Af den grund kan reaktionerne, som viser sig ved sanseskyhed være ret voldsomme, men ligesom ved normale oplevelser af stimuli, kan reaktioner og oplevelser hos folk med et sensitivt nervesystemses i større og mindre grad, og altså til tider være ude af proportioner fra tilskuerens synsvinkel. Det er op til de enkelte at vurdere om problemet er så stort, at der skal gøres noget ved det.

Tegn på at et barn er sansesky

Et sart sansesystem viser sig ved at sanseindtryk, der for andre virker harmløse, opleves som overvældende og ubehagelige. Overstimulering viser sig f.eks. ved stærke reaktioner eller ved overraskelse, hvor barnet ikke griner, som andre børn ville gøre. Disse reaktioner kan f.eks. være på berøring, påklædning, bad, lyd, lys, smag og køreture/snurreture.

Når man skal være ekstra opmærksom på tegnene

Der kan være omstændigheder der gør, at der er en større risiko for at barnet har et sart sansesystem. Det kan f.eks. være hvis

  • Der var tale om misbrug under graviditeten
  • Der har været meget lidt berøring af barnet de første måneder efter fødslen
  • Barnets mor var sengeliggende en stor del af graviditeten
  • Det er et præmaturt barn. Læs mere om den præmature baby her.
  • Barnet er genetisk disponeret for et sart sansesystem
  • Der er diagnoser som ADHD/ ADD og autisme

Mistænker du dit barn er sansesky er du velkommen til at kontakte mig her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *